For forældre

Informationer om bestyrelsen, forventninger samt information om møder i Smørblomsten

Det er vores ønske, at Børnehuset Smørblomsten skal være en institution, hvor forældrene føler, at de i samarbejde med personalet og forældrebestyrelsen har indflydelse, og at det også er deres institution.

Dette mener vi bl.a. at vi kan opnå igennem:

Et positiv samarbejde med forældrebestyrelsen.

Informationer via forældretavler, logbøger, kalender og nyhedsbreve.

Den daglige snak.

At institutionen bruger forældrene, f.eks. til udflugter og lignende.

Hyggelige arrangementer for børn, forældre og personale.

At forældre er velkomne til at komme og være med i dagligdagen

På denne måde mener vi, at der er gode muligheder for at opbygge et godt og positivt samarbejde til gavn for børn, forældre og personale.